Kirkebygningen er tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner, der har tegnet adskillige nyere danske kirker rundt om i landet, bl.a. Præstebro Kirke lige overfor Herlev Hospital. Arkitektparret blev anmodet om at udarbejde skitser allerede tilbage i 1960. Kirken har fået et kraftfuldt udtryk, og de solide mure er valgt for at afbøde trafikstøjen fra Slotsherrensvej.
Firmaet Ranyco, murermester Skjellerup og tømrermester Hans H. Nielsen vandt licitationen. Grundstenen blev lagt i 1968 og kirken blev indviet i januar 1970.
Ud over selve kirkerummet er der menighedssal, pejsestue, konfirmandstue og diverse kontorer.
Menighedssalen kan lægges til kirkerummet ved at åbne de store døre mellem kirkerummet og salen. Der kan således blive plads til ca. 350 - 400 personer. Det sker ved gudstjenesterne juleaften, ved konfirmationsgudstjenesterne og enkelte andre gange i løbet af året.
Man kommer ind i kirkerummet ved at gå under pulpituret, der bærer orglet. Pulpituret er udført af jernsøjler, som Poul Skjellerup har smedet. Udskæringerne i søjlerne er lavet for at gøre udseenet lettere.
Orglet har i alt 1.376 piber og 22 stemmer. Exner har tenet orgelhusene og Frobenius Orgelbyggeri har bygget orglet, der blev indviet i 1971. Orgelhusene er fremstillet af møbelplader og malet i forskellige farver. De 3 orgelhuse er malet i 3 blå nuancer og rummer hver sine specielle stemmer. De 119 facadepiber er malet i forskellige farver afstemt efter hinanden og efter det orgelhus, de hører til.
Altret er tegnet af E
xner og består kun af mursten. De bånd, der er lagt ned i overfladen, sørger for, at murstenene ikke falder ned, og indvendig er der lagt murbindere ind. Ud over fugerne er der ikke beton i altret. Alterbordet er supereliptisk og står oven på en cirkel. Superelipsen gåt igen flere steder i kirken, eksempelvis i gulvet under pulpituret og i udskæringerne i orgelhusenes forplader. Lysestagerne på alterbordet er af kobber og er lavet af sølvsmed Bent Exner.
Krucifikset er lavet af Robert Jacobsen af skrot fra en losseplads ved Paris. Oprindelig blev det lavet til en gammel hvidkalket kirke ved Silkeborg. Menighedsrådet syntes dog ikke at krucifikset passede ind og vi fik lov til at låne det til en prøveophængning. Det blev hængende.
Døbefonten består af et kobberfad på en sokkel af jern. Fadet er lavet af sølvsmed Bent Exner, soklen og kobberspanden er smedet af murermester Poul Skjellerup.
Blomstervaserne og lysholderne er af kobber og er ligesom lysgloben smedet af murermester Poul Skjellerup. Blomster- og lysholderne på danner specielle mønstre på murene, der er altid friske blomster i blomsterholderne og de levende lys er tændt ved alle gudstjenester og handlinger i kirken.
Prædikestolen er kun hævet ganske lidt over gulvet. Tekstilbilledkunstner Grete Balle har vævet de smukke tæpper der hænger foran prædikestolen. Hun er blevet inspireret af rummet og specielt Robert Jacobsens krucifiks. Hun har som et genkendeligt symbol brugt glorien dels i rund og dels i aflang form. Grete BAlle har tilstræbt en form- og farvemæssig helhed mellem kirkerum og væverier. Det rustikke i kirkerummet er gentaget i det grove garn, der er brugt i vævningen.
Tagkonstruktionen kaldes en kongekonstruktion, og er kendt helt tilbage fra oldtidens brobyggeri. De lodrette stolper, der hænger ned i kirken, kaldes konger og hovedkongerne er der, der står i de udsparede huller i ydervæggene.
Lamperne, der hænger ned fra loftet, er specialfremstillet hos Louis Poulsen efter tegninger af Exner. De er placeret i forhold til bænkene, så lyset skinner ned i salmebogen bagfra.
Nødudgangen fra kirkerummet findes lige bag prædikestolen. Den sorte plade med det gyldne kors, der dækker udgangen, er udført af kunstneren Steffan Herrik.
Vandkunsten, der blev indviet i 1976 og fik navnet "Giv-det videre" er tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner og er udført af Poul Skjellerup.
Kirken er åben mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 13.00. For besøgende, der kommer før kl. 15.30, er der dog også en god chance for at kunne se kirken. Ring evt. til kirkekontoret og aftal tid.
Et af de mest markante træk ved kirken murværket af uregelmæssige, røde teglsten. Mange studerende og håndværkere kommer hertil for at se nærmere på den specielle teknik, der er anvendt. Også fagtidsskrifter omtaler de særlige mure. Her kan du læse, hvad tidsskriftet Tegl skriver i juni 2011.