Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Islev Kirke
Forkyndelse for alle

Sommerhøjskole: Naturens helbredende kræfter

JUN
30

Sommerhøjskole: Naturens helbredende kræfter


Dato Onsdag d. 30. juni 2021, Kl. 19:30 til kl. 21:30
Sted Islev Kirke
Pris
Gratis
Sommerhøjskole: Naturens helbredende kræfter

Foredrag ved forsker og naturvejleder Simon Høegmark

Der er blevet gået rigtigt mange ture under corona, og der er fra mange sider fokus på naturen som et af de stærkeste redskaber, vi har imod stress og stressrelaterede sygdomme. Hør mere om begrebet ’woodcraft’ og hvordan æstetisk sansning af naturen kan bruges til at få os til at føle os både mere trygge og blive mere innovative og kreative. 


Foredraget er en del af Islev Kirkes Sommerhøjskole:

 `DEN HAVE GUDS ENGLE FLYVE I… ´

5 onsdage fra 30. juni til 28. juli

Kom med på en anderledes havevandring henover fem aftener i Islev Kirkes Sommerhøjskole!

Der er Paradisets have og Getsemane have. Der er klosterhaver og terapihaver. Der er nyttehaver midt i storbyen. Der er haver i billedkunst og litteratur.

Mon ikke vi alle har en have, der betyder noget for os ? Haven er indhegnet natur og måske et forsøg på at tæmme det vilde og farlige og gøre det beboeligt for mennesker.

Vi har inviteret en gartner/grundlægger af tagfarmen Østergro, en middelalder ekspert, en sognepræst og rejseleder, en billedkunstner og en naturvejleder/forsker til at fortælle om de haver, der betyder noget for dem og som fortæller om menneskets forhold til naturen og skønheden og verden omkring os.

Klik på billedet for at se det fulde program!

Det er gratis at deltage i sommerhøjskolen. 

Forfriskning i pausen koster 25 kr, 
der går til Islev menighedsplejes julehjælp.
 
Der kan bestilles kirkebil ved henvendelse til kirkekontoret. 
Alle er velkomne – ingen tilmelding!                                                                                           

Arr. Kirkens præster