Tilmelding til konfirmation


Tilmelding til konfirmation i 2025

Hvem kan blive konfirmeret ?

Alle elever på 8.klassetrin, der bor i Islev sogn  kan blive konfirmeret i Islev kirke. Dåben er en forudsætning for konfirmationen, og hvis eleven ikke er døbt kan dåben finde sted i løbet af forberedelsestiden efter aftale med den pågældende præst.

 

Konfirmanderne forberedes klassevis og konfirmeres klassevis.

 

Datoer for konfirmation:

Tinderhøj skole 
Lørdag 17. maj 2025 ved præst Anne Fuglsang Fortuna

 

Islev skole 
Lørdag 24. maj 2025 ved præst ved præst Niels Jørgen Østergaard

 

Privatskoler / andre skoler
Kr. Himmelfartsdag torsdag 29. maj 2025
ved Lotte Ugleberg Høck

Konfirmandforberedelsen

Konfirmandforberedelsen foregår i kirkens lokaler og begynder i løbet af august og begyndelsen af september og løber frem til selve konfirmationsdagen. Forberedelsen ligger almindeligvis sidst på eftermiddagen, men kan også omfatte enkelte lørdage, aftener eller hele projektdage. Spørgsmål vedrørende de enkelte hold kan rettes til den pågældende præst.

Efter tilmeldingsfristens udløb vil alle tilmeldte konfirmander modtage direkte besked fra præsten om mødetider og datoer for forberedelsen. Mødeplan vil desuden blive offentliggjort på Islev kirkes hjemmeside.

Tilmelding til konfirmation i 2025

Du kan melde dit barn i perioden 1. - 30. juni 2024 - tilmeldingslink kommer op her på siden. 

 

Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen. Hvis dit barn er døbt i udlandet eller et andet kristent trossamfund, skal du bruge en kopi af dåbsattesten.

Hvis du har brug for at tilmelde dit barn senere eller har brug for hjælp til tilmeldingen er du velkommen til at kontakte kirkekontoret ( tirsdag-fredag kl.10-13 tlf. 4494 6429, lokal 1)

VIGTIGT: I kommentarfeltet bedes I angive dit barns skole og klasse (efter sommerferien), samt konfirmandens mobiltlf nr, og om der skal tages særlige hensyn til dit barn.

 

Vi har også brug for at vide, om der skal tages særlige hensyn til dit barn. Hvis dit barn går i specialklasse, på behandlingsskole eller lignende, skal man kontakte sin præst.

 

Se herunder hvilken præst, du skal kontakte:

Tinderhøj Skole - kontakt ANFD@KM.DK

Islev Skole - kontakt NJOE@KM.DK 
Specialskoler/andre - kontakt LUH@KM.DK