2. påskedag - dagen derpå.

Hvor det hele får lov at lande lidt.

Hvor vi går videre – ikke i jubel, men i samtale, skridt for skridt.

Fortællingen om 2. påskedag er fortællingen om at være på vej.
Om tvivl og håb, der følges ad.
Om at opdage, måske først undervejs, at man ikke går alene.

Det er her, på en ganske almindelig vej, at noget begynder at falde på plads.

At lyset ikke bare er et øjeblik – men noget, der langsomt åbner sig.