Højmesse ved Lotte Uglebjerg Høck (25 års jubilæum)

Højmesse ved Lotte Uglebjerg Høck (25 års jubilæum)

Højmesse ved Lotte Uglebjerg Høck (25 års jubilæum)

Søndag 28. september 2025, kl. 10:00 - 11:00
Islev Kirke, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre

25 år som præst – jubilæum for sognepræst Lotte Uglebjerg Høck

Det er nu allerede 25 år siden, at sognepræst Lotte Uglebjerg Høck blev færdiguddannet teolog fra Københavns Universitet og begyndte sit virke som præst. Først i Raklev Sogn ved Kalundborg – og siden 2002 i Islev Kirke, hvor hun blev den tredje præst i sognet.

Siden da har Lotte sat sit tydelige præg på kirken og fællesskabet. Hun har stået bag konfirmandprojekter, sommerhøjskole og ikke mindst opsætningen af musicalen Godspell, som blev startskuddet til et frugtbart samarbejde med kirkens frivillige. Hun har engageret sig i børn og unges møde med kirken – både lokalt i Islev og bredere gennem Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen, hvor hun i flere år har været bestyrelsesmedlem og formand.

Her i sognet kender mange hende også fra Gud & Spaghetti-gudstjenesterne, fra arbejdet med børnekoret og fra de mange fællesskaber, hun har været med til at styrke sammen med ansatte og frivillige. 

Lotte er en drivkraft i samarbejdet og i det liv, der skaber fællesskab i Islev Kirke.

Jubilæumsfejring

Vi markerer Lottes 25-års jubilæum søndag 28. september med gudstjeneste kl. 10.00 i Islev Kirke – og efterfølgende reception.
Alle er hjerteligt velkomne til at være med til at fejre dagen!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

 Islev Kirke  ·  
Slotsherrensvej 321 : 2610 Rødovre   
 +45 44 94 64 29   
 post@islevkirke.dk