Vores koncertaktiviteter er koncentreret om sommerkoncerten i juni og julekoncerten i december.
ved begge koncerter medvirker Rødovre Korskoles kor, Islev Kantori og et til lejligheden sammensat kammerorkester af musikere fra Københavns bedste orkestre.
Koncerterne er en stor oplevelse for både tilhørere og medvirkende.
Der må påregnes entré til koncerterne.
På nogle af årets helligdage, f.eks. Kyndelmisse og Allehelgen, erstattes højmessen af en musikgudstjeneste, hvor Islev Kantori og ofte ekstra sangere og musikere medvirker.
Ind i mellem dukker der også en mindre koncert op, enten fordi en musiker melder sig på banen eller hvis der er en særlig anledning.
Hold øje med hjemmesiden og Facebook for informationer.