Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Islev Kirke
Forkyndelse for alle

Onsdagskredsen

Anden og fjerde onsdag i måneden er der Onsdagskreds. Her samles vi til hyggeligt samvær omkring et foredrag, vi synger fra højskolesangbogen og drikker kaffe.
Foredragene er med varierende emner, det kan være alt fra rejseskildringer til forfattergennemgange og kendte menneskers causerier over egne liv.
Onsdagskredsen holder også de traditionsrige fester "Alles fødselsdag", Forårsfest og Adventsmøde, samt en årlig udflugt.

Mødetid kl. 14-16 i Islev Kirkes menighedssal, medmindre andet er nævnt.

Onsdagskredsen program

Kommende arrangementer kan ses herunder eller klik på billedet for at se det fulde program for  efteråret 2021.

OBS: Bruger du Internet Explorer som browser, skal du klikke på 'gem' og dernæst på 'åbn' for at se programmet.
(Dette skyldes at hjemmesiden ikke optimeres til IE, som ikke længere understøttes af Microsoft.)

Frivillig i Islev Kirke

Rigtig mange af vores aktiviteter er båret af frivillige hænder.
Frivillige opgaver fører ofte til gode snakke og lysten til at komme igen.

Lige nu mangler vi især frivillige til

  • at blive besøgsven
  • omdeling af sogneblad

Er du mere til kaffebrygning og servietfoldning siger du bare til.
Du bestemmer hvor stort eller lille, hyppigt eller sjældent dit engagement er.

Kontakt kirkekontoret eller sognemedarbejder Dorrit Mikkelsen, og hør om mulighederne.