13/04/2026 0 Kommentarer
2. PINSEDAG - PINSEVANDRING mellem kirkerne i Rødovre
2. PINSEDAG - PINSEVANDRING mellem kirkerne i Rødovre

BRØD & PINSEGLØD - vandring gennem gudstjenesten
2. pinsedag inviterer vi igen til en særlig vandring mellem Rødovres fire kirker, når vi fejrer Helligåndens komme – i bevægelse, fællesskab og forårslys.
Vi begynder i Islev Kirke kl. 9.00 og går sammen gennem Rødovre med stop i både Grøndalslund Kirke og Rødovre Kirke undervejs, inden vi slutter i Hendriksholm Kirke omkring kl. 12.00. Her samles vi til en god frokost, ligesom der har været forskelligt proviant undervejs.
Turen er i alt ca. 10 km, og du er velkommen til at gå med hele vejen eller gøre brug af vores kørselstilbud. Har du brug for det, kan du nemlig hoppe på vores fælles bus mellem kirkerne.
Tilmelding til kørsel mellem kirkerne
Er du gangbesværet og ønsker bustransport mellem kirkerne bedes du tilmelde dig senest mandag den 11. maj til dit lokale kirkekontor.
Kontaktinfo Islev Kirke: post@islevkirke.dk eller tlf. 4494 6429.
Kom og vær med til en pinsedag med plads til både ro, snak og nærvær – og med noget i bevægelse, både omkring os og i os.
Kommentarer